Uddannelse hos Attent

På eget akademi

Attent Facility Services tilbyder gode muligheder for både intern og ekstern uddannelse samt kompetenceudvikling. Der er fokus på løbende at styrke medarbejdernes faglige og personlige færdigheder gennem skræddersyede interne kurser, workshops og træningsforløb. Derudover gives der også mulighed for eksterne uddannelsesprogrammer og certificeringer, så medarbejderne kan udvikle sig inden for deres felt og følge med i de nyeste tendenser og teknologier. Det er vigtigt for os at investerer i vore medarbejders vækst og sikrer, at de har de rette værktøjer og kompetencer til at løse deres opgaver effektivt og udvikle sig i deres karriere.

Alle nye medarbejder uddannes på vores akademi i grundlæggende tekniker, service, fremtoning og ergonomi. Uddannelsen er både teoretisk og praktisk, til den teoretiske del har vi udarbejdet vores undervisningsplatform, som alle medarbejder benytter.

Det er en del af ansættelsen, at man skal gennemføre vores grunduddannelse, inden man påbegynder sine arbejdsopgaver – dette gælder for rengøringsassistenter, administrationsmedarbejdere og ledelsen. Uddannelsen omfatter emner som rengøring, fremtoning, påklædning og ergonomi m.m.

Videreuddannelser

Efter den grundlæggende uddannelse tilbyder vi medarbejderne periodiske videreuddannelser på vores akademi samt via platformen, herunder:

  • Ledelse 
  • Dansk undervisning, tilpasset arbejdstiden 
  • Efteruddannelse i rengøringstekniske opgaver såsom industrirengøring, gulvbehandling og tæpperens m.m 

 Derudover tilbyder vi en række eksterne kurser og uddannelser til vores medarbejdere, lige fra TACK salgskurser til akademiske uddannelser inden for forandringsledelse. Det primære fokus er at sikre, at medarbejderne opnår de nødvendige kompetencer og faglighed inden for deres arbejdsområder.